Så er årets første sommermåned overstået, og turen er nu kommet til årets varmeste måned – Juli.
I haven i juli er der nok at tage fat på da haven nu er i fuldt flor. En haven, der vokser på livet løst, kombineret med en masse sol og et par uger, hvor mange dansker ynder at tager på ferie, gør at arbejdet i haven skal planlægges godt.
I opslaget her kan du finde tips & tricks til hvordan du holder haven i juli måned. Herunder er den obligatoriske ”det skal du lave i haven i juli” to-do liste, som opslaget tager udgangspunkt i:
- Beskæring af hæk, træer og buske
- Vanding, høstning og eftersåning i køkkenhaven
- Græsplænen i juli
- Bekæmp sygdomme og skadedyr
- Hold drivhuset hen over sommeren
- Bind klatrende planter op
- Lav dine egne stiklinger
Beskæring af hæk, træer og buske
De buske, der blomstrer tidligt på sæsonen, er i juli klar til at blive beskåret. I samme ombæring kan du klippe din løvfælgende hæk – f.eks. bøg, lærk eller liguster, hvis du ikke allerede har gjort dette. Du skal holde igen med hækklipningen, hvis du har stedsegrønne hække – f.eks. taks eller buksbom. Disse skal i stedet beskæres i august eller september.
En gennemgang af havens blomsterbede med rosensaksen sikre en lang blomstringssæson i din have. Helt simpelt så klipper du afblomstrede blomst af, hvilket sikre, at rosen sætter nye blomster som forlænger blomstringssæsonen.
Langt de fleste frugttræer har godt af en beskæring hen over sommeren. Når nye skud på frugttræerne fjernes, giver det træet mere energi til at give masser af saft og kraft til de tilbage blivende frugter. Netop derfor er det en god ide at tynde ud i antallet af frugter (inklusiv nye skud) på træet. En tommelfingerregel er, at der skal cirka være en hånds bredde mellem frugterne – jo større frugt, jo større mellemrum. Når du alligevel er i gang med at tynde ud i frugterne, så kan du passende klippe visne skud og gren af da disse er en kilde til svampesygdomme.
Vanding, høstning og eftersåning i køkkenhaven
Med gennemsnitligt mere end 220 solskins timer er juli den måned, hvor du skal være mest opmærksom på at få vandet planterne i haven. Selv i perioder hvor temperaturen ikke er på sit højeste og solen måske er gemt lidt væk, kræver haven stadig lidt ekstra vanding. Dette forbi der stadig vil være et underskud af nedbør og dermed naturlig fugtighed i jorden.
Du kan med fordel anskaffe dig en regnvandsbeholder. Ikke nok med, at du kan spare lidt på vandregningen, så er vandet heri også tempereret bedre end det fra vandhanen. Derudover er det vigtig, at når du alligevel er i gang med vandslangen får vandet grundig frem for lidt sjatvanden – det er der mindre spild ved, da der er et naturligt spildt hver gang du vander. Samtidig skal vandingen gerne foregå tidligt om morgenen eller om aftenen, da solen ikke er så stærk her, og derved ikke tørrer jorden ud med det sammen (får vandet til at fordampe).
Her du sommerblomster i krukker skal de have rent vand de første 3 ugers tid efter såning. Herefter kan vandet tilsættes en smule gødning for at give blomsterne de optimale forhold til at vokse og blomstre.
Køkkenhaven
Vanding i køkkenhaven er selvfølgelig alt afgørende for at sikre et maksimalt udbytte. Derfor skal du sørge for at forsynes den med rigelig med vand og evt. lidt gødning, hvis der er behov for dette.
I juli måned bliver langt de fleste planter i køkkenhaven høstmodne. Og det er nu tid til at nyde hjemmegroede kartofler, ærter og gulerødder. Et lille tip er at benytte ”hullerne” fra høstede planter, til at plante nye grøntsager i.
Har du krydderurter i køkkenhaven, så skal de gerne høstes før de går i blomst. Smagen af krydderurterne forringes nemlig ved blomstring. Er dette allerede sket kan du med fordel nænsomt skære blomsterne af, og venter en uges tid før du høster bladene.
Skal du en tur på ferie? Så tænke på køkkenhaven, og gør den klar til en uge eller to uden opsyn. Sørg for at plukke modne og næsten modne frugter og grøntsager. Selv hvis du ikke får dem brugt, skal de væk fra køkkenhaven så de ikke ligger og rådner i bedet. En god idé kan være at alliere dig med en nabo, som enten selv går i din køkkenhave og henter høstmodne frugter og grøntsager, eller som i det mindst vil være den glade aftager af dem du selv høster før ferien.
Græsplænen i juli
Som resten af haven, så skal du være opmærksom på at få vandet græsplænen godt i juli – grundet varmen og den ofte lave mængde nedbør. Et tegn på, at græsplænen mangler vand, er at den flotte grønne farve falmer lidt, og går over i en svag grøn/brun farve i stedet.
I juli kan du godt sætte græsklippe frekvensen en smule ned, da væksten går lidt i stå pga. vind og vejr. Når græsslåmaskinen er i gang, så er det vigtig at huske på at du aldrig må klippe mere end 1/3 af højde af. En lidt længere græsplænen er desuden mere modstandsdygtig overfor tørre perioden.
Har sommerhuset eller sydens sol trukket i dig, så græsset har fået lov til at vokse på livet løs i et par uger eller tre. Så har græsset godt af at blive ”studset” før du klipper det ned til den ’rigtige’ længe. Først klipper du græsset ned i en cirka 5 cm. længe. Derefter indstiller du klippe højden til 2,5 til 3 cm., og slår græsplænen igen – denne gang på tværs af den første klipning. Dette giver et bedre resultat, da det er svært for den almindelige parcelhus plæneklipper at håndtere alt for langt græs.
Bekæmpe sygdomme og skadedyr
Har du kål i køkkenhaven? Så skal du være opmærksom på at kålsommerfugle lægger æg på undersiden af kålbladende. Så hvis du gerne vil undgå huller i din hjemmedyrkede kål, skal du rundt og tjekke bladende nu. Hvis du finder æg, skal du helt simpelt bare ’kradse dem af’, inden de bliver til laver.
Kartofler er en af danskerne foretrukne spise, og med en køkkenhave følger der næsten altid en række eller to med kartofler med. En af de mest udbredte sygdomme i kartoffelrækkerne er kartoffelskimmel. Hvis uheldet skulle være ud og der er gået skimmel i dine kartoffelplanter kan du, hvis du opdager det i god tid muligvis redde kartoflerne. Skynd dig at kappe toppen af kartoffelplanterne, så kan du måske undgå at kartoffelskimlen spreder sig fra bladene til knoldene. For at undgå kartoffelskimmel kan du følgende disse 3 simple råd:
- Vælg resistente kartoffelsorter
- Hold god afstand mellem kartoffelplanterne
- Flyt kartoffel ’bedet’ rundt i køkkenhaven, så der går mindst 4 år mellem du dyrker kartofler det samme sted
Et velkendt fænomen i de danske haver er bladlus. Specielt i juni og juli oplever mange at bladlus spiser løs af blade og knopperne på diverse planter i haven. Ikke nok med at et bladlus angreb efterlader deforme planter, så kan det også medføre en forringet vækste samt diverse svampe- og virussygdomme.
Du kan forebygge bladlus angreb ved at sørge for, at dine planter får nok vand da de typisk går efter tørstige planter. En anden mulighed er, at give ekstra gode betingelser i haven for de dyr og insekter der lever af bladlus – f.eks. mariehøns, svirrefluer og snyltehvepse.
Hvis du opdager at bladlusene allerede er gået til angreb på dine planter, kan man skylle dem af med en kraftig varme vandstråler. Det er vigtige ikke at sprøjte direkte på stilken, da dette kan medføre skader som ødelægger planten. Hvis du vil gå skridtet videre, kan du købe en godkendt insektsæbe eller sprøjtemiddel til bekæmpelse af bladlusene. Du kan finde en oversigt over disse i Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddeldatabasen.
Hold drivhuset hen over sommeren
Hvis du har et drivhus i haven, så sørge for løbende at få luftet godt ud i det. End ikke de mest hårdføre drivhus planter har godt af alt for høj luftfugtighed og en konstant temperatur på den anden side af 30 grader. For høje temperaturen kan også være anledning til misvækst og sygdomme hos både tomaterne og agurkerne.
Hvis du skal være væk hjemmefra i en længere periode, kan du med fordel lade et eller flere af drivhusets vinduer stå på klem. Så klare drivhuset sig snildt en uge eller to uden yderligere pasning.
Ligesom tilfældet er det med køkkenhaven, så er juli en af årets bedste høst måneder. Et væld af drivhusets grøntsager og frugter er typisk mere end klar til, at blive høstet og nydt på køkkenbordet i løbet af juli.
Bind klatrende planter op
Klatreroser, klematissen og andre klatrende planter skyder godt i vejret om sommeren. Derfor er det en god idé at bindene dem op løbende. Derved kan du også selv styre hvilken vej de vokser. Når du binder dem op, skal du sørge for at bruge blødt materiale, som f.eks. sejlgarn. Hvis du f.eks. bruger ståltråd, kan det let ske at det gnaver sig ind i grenene og derved skader væksten.
En god fif er at få bundet de klatrende planter op mens skuddene er relativ nye og bløde – det gør det bare meget lettere, at få dem til at gøre som du ønsker.
Lav dine egne stiklinger
Har du en plante i haven, som du gerne vil have flere af? Dette kan både være til at give naboen i gave eller til et nyt bed i dine egen have. Så er stiklinger vejen frem. Helt enkelt så er en stikling en afskåret plantedel, der plantes for sig selv i jorden. Og den vej igennem skabe en helt ny plante.
Det kræver ikke det store havekendskab eller redskaber for at give sig i kast med at lave sine egne stiklinger.
- Din yndlingsplante
- En saks
- En potte eller krukke
- Jord og vand
Samt en masse gåpåmod. Helt simpelt så udser du dig et skud, der ser sundt ud og klipper det af lige over et bladpar. Herefter fjerner du blomster og de nederste blade, så det kun er den bare stilk, du sætter i jorden. Ved at fjerne blomster og blade, kan stiklingen udelukkende koncentrerer sig om at sætte rødder.
Nu skal stiklingen i jorden, hvor du gerne må plante den relativt dybt. Jorden skal presse let sammen omkring stiklingen, hvorefter du vander den.
For at give stiklingen de optimale vækst betingelser skal den have masser af lys, varme, vand og kærlighed. Dog må du ikke lade den stå i direkte sollys, så et sted med halvskygge vil være perfekt. Når rødderne på stiklingen når pottens bund er de klar til at udplantes i haven.
Være opmærksom på, at du skal bruge almindelig jord, da kompost vil slå stiklingerne helt omkuld. Derudover adskiller processen, hvordan stiklinger laves bedste fra plantetype til anden. Derfor anbefaler vi en google søgning på den specifikke plante, du ønsker at lave stiklinger på før du giver dig i kast med det.